Spring til indhold

Pas til børn under 12 år

Børn, som er danske statsborgere, kan ansøge om et pas. Siden 2004 skal børn have udstedt selvstændigt pas og kan ikke længere rejse på forældrenes pas.

Et barn, der fødes i udlandet, er dansk statsborger ved fødslen hvis (børn født før 1. juli 2014):

  • Begge forældre er danske statsborgere,
  • moderen er dansk statsborger, eller
  • barnet er født i ægteskab, og faderen er dansk statsborger.

Et barn, der fødes i udlandet, er dansk statsborger ved fødslen hvis (børn født 1. juli 2014 eller senere):

  • En af forældrene (eller medmoren) er dansk, uafhængigt om forældrene er gift eller ej.

Gyldighed:

  • For børn mellem 0 - 2 år udstedes pas med en gyldighed, der normalt ikke overstiger 2 år.
  • Pas til børn mellem 2 - 18 år udstedes med en gyldighed på 5 år.

Det er et krav, at barnet møder personligt op. Det gælder også nyfødte. Begge forældre anmodes generelt om at møde personligt sammen med barnet, da begge forældre skal give skriftligt samtykke til pasudstedelsen. Hvis en forælder har eneforældremyndigheden over et barn vedlægges dokumentation herfor.

Ambassaden gør i øvrigt opmærksom på at barnet, hvis det er født i udlandet og ikke har været bosat i Danmark, ikke vil få tildelt et dansk personnummer. Dansk personnummer tildeles først efter tilmelding til et dansk folkeregister.

Ansøgningsvejledning:

Bemærk nedennævnte dokumentation skal forevises i original ved ansøgning om barnets første pas:

  • Udfyld og underskriv 1 pasansøgning (PDF). Begge forældre skal udfylde og underskrive samtykkeerklæringen, hvori I bekræfter, at I er indforstået med, at jeres barn må få dansk pas.
  • Original vielsesattest (samt legaliseret oversættelse, hvis vielsesattesten ikke er på engelsk eller dansk) skal forevises og kopi skal vedlægges ansøgningen.
    I tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden over barnet, skal vedkommende dokumentere dette.
  • Barnets fødselsattest (samt legaliseret oversættelse, hvis attesten ikke er på engelsk eller dansk).
    Kopi af forældrenes pas.

Følgende skal medbringes ved fornyelse af børnepas:

  • Udfyld og underskriv 1 pasansøgning (PDF). Begge forældre skal udfylde og underskrive samtykkeerklæringen
  • I tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden over barnet, skal vedkommende dokumentere dette.
  • Hvis barnet har pas i forvejen forevises det nuværende pas.
  • Kopi af forældrenes pas samt original forevises.

Hvis barnet er fyldt 5 år og kan skrive, underskriver barnet i ambassadens påsyn.

Gebyr: Se Gebyrer.