Spring til indhold

Landefakta Myanmar

Herunder finder du landefakta om Myanmar

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

 

Hovedstad:       

          

Nay Pyi Taw, indtil 2006 Yangon 

 

Areal: 

676.563 km2 (Danmark 43.000 km2) 

Indbyggertal: 

51,5 mio. (est. 2014)

Befolkningsvækst pr. år: 

0,89% (2014 est.)

Befolkningssammensætning:

68% burmesere, 9% shan, 7% Karen, 16% andre (skøn) 

Sprog: 

Burmesisk (officielt sprog) samt en række etniske sprog

Religion:   Buddhisme 89%, kristne 4%, muslimer 4%, andre 3% (skøn)

Økonomi

Valuta:                                       Kyat 

Vækst:                                       1,8% (2012), 2,7 % (2013), 0,1 % (2014 est.)

BNI pr. capita:                           USD 1.270 (juli 2015)

Inflation:                                    6,3% (2014 est.)

Valutakurs:                                192 kyat til 1 kr. (december 2015)    

Regering

Statsoverhoved og regeringsleder:  Præsident U Htin Kyaw, National League for Democracy (NLD) 

Udenrigsminister:

Daw Aung Sang Suu Kyi

Hærchef:

General Min Aung Hlaing 

Indenrigspolitisk situation

Myanmar afholdt sit første parlamentsvalg i 20 år i november 2010 efter mange års militærdiktatur. I den mellemliggende periode havde landet været styret af en militærjunta og en regering udpeget af juntaen. Den gamle militærjuntas parti, Union Solidarity and Development Party (USDP), fik 80% af de valgbare mandater. Herudover tildeler forfatningen på forhånd militæret 25% af det samlede mandatantal.

Parlamentsvalget i 2010 forløb fredeligt, men var langt fra frit og retfærdigt, og der var udbredt svindel i selve valghandlingen og stemmeoptællingen. Flere oppositionspartier og -kandidater, herunder Aung San Suu Kyis National League of Democracy (NLD), blev udelukket fra deltagelse eller nægtede at stille op på de givne betingelser. Aung San Suu Kyi personligt var under husarrest og kunne dermed ikke deltage i valget. Den 13. november 2010 blev Aung San Suu Kyi løsladt efter årelangt internationalt pres.

Den 30. marts 2011 trådte juntalederen, senior general Than Shwe, officielt tilbage som Myanmars statsleder, og landet overgik formelt til en civil regering under ledelse af en pensioneret general, præsident Thein Sein, der hidtil havde været premierminister i den junta-udpegede regering. Efter en langsom start for den nye regering kom der 1. august 2011 fart i reforminitiativerne. Som led i reformprocessen blev valgloven ændret forud for et suppleringsvalg i april 2012, hvor 45 pladser skulle besættes, og Aung San Suu Kyis parti, NLD, kunne således stille op. NLD vandt en jordskredssejr med 43 pladser. 

Som følge af den positive politiske udvikling valgte EU i april 2012 midlertidigt i ét år at suspendere alle sanktioner mod Myanmar på nær våbenembargoen efterfulgt af en permanent ophævelser af sanktionerne et år senere i 2013, dog fortsat med undtagelse af våbenembargoen. Også USA, Canada og Australien har foretaget tilsvarende ændringer af deres politikker over for Myanmar. 

Reformprocessens højdepunkt var afholdelsen den 8. november 2015 af Myanmars mest frie og fredelige parlamentsvalg, som blev en kæmpesejr for Aung San Suu Kyi og NLD. NLD vandt godt 79% af de mandater, som valget stod om, og har dermed vundet absolut flertal i både unionsparlamentets over- og underhus. Dermed kan NLD vælge vicepræsident fra såvel over- som underhus og således selv bestemme, hvem der skal være Myanmars næste præsident.

Aung San Suu Kyi kan i henhold til forfatningen ikke vælges til præsident, da hendes børn er britiske statsborgere. Det nyvalgte parlament skal samles i slutningen af januar 2016 og vælge en ny præsident, hvorefter denne vælger de fleste medlemmer af regeringen. Hærchefen udnævner dog ifølge forfatningen forsvarsministeren, indenrigsministeren og ministeren for grænseanliggender. En ny NLD ledet regering ventes således at tiltræde i april 2016.

Økonomisk og udviklingsmæssig situation:

Myanmar grænser op til en række af Sydøstasiens mest indflydelsesrige og velstående lande, der sammen med sine rige forekomster af naturressourcer, giver Myanmar et stort økonomisk potentiale. På trods heraf er Myanmars økonomiske potentiale langt fra udnyttet. 50 års militærstyre har i stedet bragt landet i knæ. Dårlig regeringsførelse, årtier med væbnede konflikter samt isolation fra omverdenen har medført en rodfæstet, strukturel fattigdom. Myanmar er et af de fattigste lande i Sydøstasien, hvor omkring 1/3 af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, særligt i områder domineret af etniske minoriteter.

Ifølge Verdensbanken er Myanmars BNI per capita 1.270 USD (2014). Reformprocessen har de seneste år bidraget til at øge væksten betydeligt, og landet gennemgår nu en økonomisk transition, primært som følge af øget råvareeksport og større investeringer i landet understøttet af en række økonomiske tiltag. Verdensbanken skønner, at landets økonomi voksede med 8,5% i perioden 2014/2015, men at denne vækst vil falde til omkring 6,5% i 2015/2016 som følge af fald i investeringer og en større oversvømmelseskatastrofe i 2015.

Udenrigspolitisk situation

Myanmar er ved at udvikle stærkere relationer med sine nabolande efter lang tids isolation. Den væsentligste politiske, militære og økonomiske forbundsfælle er Kina, men også samarbejdet med Indien og Thailand er over de senere år styrket.  Myanmar blev medlem af ASEAN i 1997, hvilket var en betydelig belastning for ASEAN-samarbejdet og ASEANs forhold til omverdenen i en årrække før den gradvise normalisering af relationerne til særligt EU og USA. ASEAN-interesser i Myanmar knytter sig på den økonomiske side bl.a. til målsætningen om at udvikle Asean Economic Community (AEC), hvorfor man også søger at løfte de fattigste stater. Myanmar havde således ASEAN-formandskabet i 2014. De politiske, økonomiske og administrative reformer i Myanmar siden 2011 har netop gjort det muligt for Myanmar at spille en mere aktiv rolle i regionale og internationale anliggender. 

Myanmar har hidtil været relativt isoleret i international sammenhæng som følge af det tidligere militærregimes massive menneskerettighedskrænkelser. I lyset af den positive udvikling i landet vedtog EU i 2013 permanent at løfte alle tidligere sanktioner undtagen våbenembargoen. 

I kølvandet på landets reform- og transitionsproces er størrelsen af udviklingsbistanden til landet også øget kraftigt. Verdensbanken og andre internationale finansieringsinstitutioner er nu etableret i landet, og FN og en lang række bilaterale udviklingspartnere, herunder Danmark, støtter Myanmars udvikling på en lang række områder.

Etnisk diversitet

Et væsentligt element i Myanmars komplekse politiske situation er den store etniske diversitet. Burmeserne, der udgør hovedparten af befolkningen, bebor især det centrale Myanmar. Ikke-burmesiske folkeslag udgør omkring 30-40 % af den samlede befolkning. De etniske mindretal er hovedsagligt bosat i bjergrige egne, langs grænserne til Kina, Thailand, Indien og Bangladesh. De har historisk været marginaliserede under burmesisk styre, og i lange perioder udsat for et hårdhændet burmesisk militær og betydelige menneskerettighedskrænkelser.

Kampene mellem etniske oprørsstyrker og militæret har ført til betydelige flygtningestrømme over grænserne til Thailand, Indien, Kina og Bangladesh. Der er under den udgående præsident Thein Seins regering gjort store fremskridt i forhold til dialog og våbenhviler med de etniske nationaliteter. Den civile regering har med succes indgået våbenhviler med de etniske minoritetsgruppers væbnede fraktioner, herunder med Karen National Union (KNU), som gennem årtier har været del i Myanmars længstvarende interne konflikt. Myanmar har dermed taget vigtige skridt mod afslutningen af de talrige væbnede konflikter i landet.

I oktober 2015 førte processen til undertegnelsen af en landsdækkende våbenhvileaftale med otte etniske grupper. Alle 16 grupper, som var med i forhandlingerne var enige i teksten, men ikke alle valgte at skrive under. Aftalen lægger fundamentet for en politisk dialog, der skal bane vejen for til varig fred i Myanmar, der kan sikre beskyttelse af de etniske gruppers rettigheder og selvbestemmelse.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind